Kaas Slagter & Madbutik

Burritos - Mexicanske madpandekager

Burritos - Mexicanske madpandekager

Ingredienser

  • 8 stk. tortillas
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 stk. dåse kidneybønner
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 1 stk. løg
  • 1 stk. hvidløg
  • Olivenolie til stegning
  • 1 stk. lille dåse majs
  • 1 stk. dåse hakkede tomater
  • 1 stk. dåse tomatpure
  • Salt og peber
  • 200 g revet ost
  • Evt. salsa, guacamole som dressing

Hak løg og hvidløg og svits det i olie i en gryde.

Når løgene er blevet klare, tilsættes det hakkede oksekød, som svitses ved høj varme, indtil det er gennemstegt.

Tilsæt dernæst tomatpuré og hakkede tomater.

Når hele retten koger, skrues der ned på svag varme. Hak nu peberfrugt og tilsæt det sammen med majs og bønner.

Smag til med salt og peber.

Lad gerne retten simre i 15 minutter.

Tænd ovnen på 200 graders varme, og begynd at folde dine mexicanske pandekager.

Placer de mexicanske pandekager i et ildfast fad, og drys med ost henover.

Bag pandekagerne i ovnen i ca. 5-10 minutter eller til osten er smeltet og blevet let gyldenbrunt.

Bliv opdateret og tilmeld dig nyhedsbrevet

Jeg accepterer betingelserne.